Vedligeholdelse

Når du passer godt på dine sikkerhedssko, bevarer du deres ydeevne og levetid. Følg disse råd om, hvordan du vedligeholder dine arbejdssko. Find ud af, hvordan du plejer GORE-TEX produkter og forskellige materialer som tekstil, læder og nubuck.

Generel information

  • Anvend ikke ætsende kemikalier til rengøring af skoene.
  • Skoene må ikke maskinvaskes eller tørretumbles.
  • Tag indlægssålerne ud af skoene efter brug, så både skoene og indlægssålerne kan tørre helt, inden du anvender dem igen.
  • Fjern snørebånd, inden du rengør skoene / børster snavs væk.
  • Rengør skoene med lunkent vand. Hvis der er behov for det, kan du anvende flydende vaskemiddel uden duft til rengøring af skoene.
  • Anvend ikke blegemiddel.
  • Tør under normale forhold. Brug ikke radiatorer, tørreskabe eller lignende.
  • Opbevar ikke skoenen på varme, fugtige eller dårligt ventilerede steder, da det kan forårsage svamp.

GORE-TEX produkter

  • Anvend ikke behandlinger, der påvirker åndbarheden i det øverste materiale, som f.eks. silikonebaseret imprægnering.
  • Du kan godt anvende vandbaseret imprægnering.
  • Anvend ikke voks eller fedt. Det kan skade skoenes åndbarhed.
  • Du kan anvende Durable Water Repellent DWR.
  • Du kan læse GORE-TEX' egne vedligholdelsesanvisninger her.

Tekstiler og syntetiske stoffer

  • Du kan anvende imprægneringsmiddel. Rengør alle dele af skoen, som skal imprægneres, inden du påfører imprægneringen.
  • Produktet kan imprægneres flere gange i løbet af dets levetid. Når skoene begynder at absorbere vand, er det tid til at imprægnere dem igen.

Nubuck og ruskind

  • Du kan påføre lædercreme, -spray eller -pudsemiddel for at mindske risikoen for, at læderet tørrer ud. Du bør teste midlet på en mindre synlig del af skoen for at undgå eventuel misfarvning.
  • Rengør grundigt de overflader af skoene, der skal behandles med creme, spray eller pudsemiddel, inden du starter behandlingen.
  • Tør overskydende middel af, og lad skoene tørre.
  • Du kan påføre lædercreme, spray eller pudsemiddel flere gange i løbet af produktets levetid. Når læderet begynder at se tørt ud, er det tid til at behandle skoene igen.

Fuldnarvet læder

  • Du kan påføre lædercreme, spray, pudsemiddel eller ikke-oliebaseret voks for at mindske risikoen for, at læderet tørrer ud. Du bør teste midlet på en mindre synlig del af skoen for at undgå eventuel misfarvning.
  • Rengør grundigt de overflader af skoene, der skal behandles med creme, spray eller pudsemiddel, inden du starter behandlingen.
  • Tør overskydende middel af, og lad skoene tørre.
  • Du kan påføre lædercreme, spray, pudsemiddel eller ikke-oliebaseret voks flere gange i løbet af produktets levetid. Når læderet begynder at se tørt ud, er det tid til at behandle skoene igen.